Sundhed

Norwich terrierne er generelt en sund race uden de store sundhedsmæssige problemer. Der er dog ting man bør være opmærksom på. Se evt. RAS

Dog kan de som andre små racer få problemer med tænderne, så det anbefales at man børster dem og giver dem tyggeben, der kan være med til at holde tandsten nede.

Overvægt
Hvalpe og unghunde ser buttede ud og det skal de også. Derimod skal man ofte passe på vægten med ældre Norwicher, da de ofte bliver meget madglade med alderen.

UAS – Upper Airway Syndrom

 Øvre luftvejs problemer ses hos Norwich.

Vejrtrækningslyde høres ofte hos Norwich og mange vil nyse og snøfte uden at de er syge. Dette menes at skyldes en eller flere ting som forstørret svælg, blød gane og store mandler.

Øvre luftvejs problemer herunder problemer med svælg og strube ses hos racen. Dette kan medføre rallende vejrtrækning, gispen, skrattende halslyde og snorken. Ved disse symptomer bør man være ekstra opmærksom i varmt eller fugtig vejr, da hunden kan have svært ved at få vejret og det kan ende med hedeslag.

Man bør inden hunden anvendes til avl få den undersøgt for UAS. Dette gøres ved en kikkertundersøgelse af hals og svælg (Laryngoscopi). Undersøgelsen udføres på Universitetshospitalet for Familiedyr på Frederiksberg. Hunden skal minimum være fyldt 1 år før den testes.

Undersøgelsen koster 1770,- og inkludere bedøvelse, kikkertundersøgelse og attestudstedelse. Der vil også blive taget blodprøver og gemt til hvis det senere bliver muligt at lave genetiske test.

Se mere på Universitetshospitalet for familiedyrs hjemmeside http://www.kardiologi.ku.dk/nyhedsliste/2015/norwichterrier/